Uden at se, klaustrofobisk
Tanker bliver til sne i mit indre
Jeg lader dem tale, hver en tusindvis
Koeret i mit indre tager sin plads
Jeg slipper dem fri
For stemmerne der bliver til jeres ord
Skal aldrig mere tiges ihjel
De må bo der til jeg dør
For jeg jeg sulter
i mit sind
For aldrig mig
jeg at leve
jeg nøgen
For en fejken
aldrig mig
aldrig nok
aldrig nok
For mig
De tid
Og dage
De fylder hver en
Alt de sagde
De synger harmonisk
Når jeg fordømsfri
Spakker stopglas fugl
For stemmerne der bliver til jeres ord
Skal aldrig mere tiges ihjel
De må bo der til jeg dør
For jeg jeg sulter
i mit sind
For aldrig mig
jeg at leve
jeg nøgen
For en fejken
aldrig mig
aldrig nok
aldrig nok
For mig
aldrig mig
jeg at leve
jeg nøgen
For en fejken
aldrig mig
aldrig nok
aldrig nok
For mig
aldrig nok
aldrig mig
jeg at leve
jeg nøgen
For en fejken
aldrig mig
aldrig nok
aldrig nok
For mig
aldrig mig
jeg at leve
jeg nøgen
For en fejken
aldrig mig
nok
aldrig nok
nok
aldrig nok
nok
nok
nok